San Juan (San Juan Province)
Hovedbyen er San Juan og har cirka 300.000 indbyggere. Det er ingen andre byer i provinsen, men nogle mindre bjergbebyggelser. Nogle af dem er meget frugtbare og der dyrkes blandt andet æbler i Calingasta og Barreal. Længere ude i ørkenen findes "Valle de Luna" eller månedalen på dansk. Det er et ørkenområde med flere specielle stenformationer og er med tiden blevet en betydelig turistattraktion. Desuden er dette et af de mindst forurenede områder på kloden og himlen er meget klar. Flere nationer har etableret rumobservatorier her.
Tulúmdalen i vestre-centrale del af provinsen, 20–100 km vest for provinshovedbyen San Juan, er med tiden betydeligt udbygget med vandkraft – i alt næsten 1.100 MW af de totalt 1.500 MW provinsen producerer.
Kort (geografi) - San Juan (San Juan Province)
Kort (geografi)
Land - Argentina
Argentinas flag |
Der har boet mennesker i det nuværende Argentina siden den ældste stenalder. I præcolumbiansk tid strakte Inkariget sig til den nordvestlige del af landet. Den moderne stat Argentina opstod i forbindelse med den spanske kolonisering af Sydamerika i det 16. århundrede. Argentina er arvtager til Vicekongedømmet Río de la Plata, der blev grundlagt som et spansk vicekongedømme i 1776. Uafhængighedserklæringen af 1816 blev efterfulgt af en langvarig borgerkrig, der varede indtil 1861. Vicekongedømmet blev omdannet til et forbund af provinser med Buenos Aires som hovedstad. Argentina oplevede herefter en periode med fred og stabilitet, og store bølger af europæiske immigranter fra hovedsageligt Italien og Spanien ændrede radikalt landets kulturelle og demografiske profil. Den støt stigende velstand førte i begyndelsen af det 20. århundrede til, at Argentina blev verdens syvende rigeste land.